Sådan vander du haven om sommeren

Planter har brug for væske, uanset hvornår på året du planter. Men specielt om sommeren skal du være opmærksom med vandingen, da vi ikke ser meget til regn. Det er derfor vigtigt, at du husker planterne – specielt de nyplantede – hvis det helt gode sommervejr melder sin ankomst. Det første års tid skal du sørge for, at dine nyplantede planter har rigeligt med vand. En god tommelfingerregel er, at du fra april – oktober vander 1-2 om ugen. Falder der meget regn, reducerer du vandingen, og falder der modsat slet ingen regn, øger du. Det er bedst at vande rigeligt færre gange end at sjatvande ofte. Det er desuden en god idé at vande morgen og aften, så vandet ikke fordamper for hurtigt.

Vanding af krukker

Planter i krukker tørrer hurtigere ud, så det kan være nødvendigt at tjekke til dem dagligt. Er vejret tørt over en længere periode uden regn, skal krukkerne vandes godt igennem dagligt. Hvis vejrudsigten lover sol, og du ikke har mulighed for at vande hver dag, kan du flytte dine krukker ind i skyggen, hvor vandet vil fordampe langsommere. Når det kommer til krukker, kan du vande med en almindelig haveslange, vandkande eller selvvandingskrukker, hvis det skal være ekstra nemt.

Vanding af hækken

En nyplantet hæk skal vandes rigeligt, faktisk omkring 20 liter vand pr. meter hæk. Den bedste metode at gøre det på er med en siveslange, hvor du vander hækken i 2-3 timer, 3 gange om ugen. Siveslangen vander effektivt, men gør samtidig, at du sparer på vandet.

Vanding af buske

Buske skal gerne vandes 1-2 gange om ugen. Det varierer alt efter, hvor store de er og hvor mange, du har stående sammen. Du kan gøre vandingen nemmere for dig selv med en drypvander eller en siveslange, hvis du skal dække et større areal. Har du enkeltstående buske, kan du fint nøjes med kander.

Vanding af træer

Nyplantede træer skal vandes jævnligt, så de får mulighed for at etablere et sundt rodnet. Et nyplantet træ kan faktisk sluge op til 10 liter vand om dagen. Du kan give dig selv en hjælpende hånd med en vandingspose, som sættes omkring frugttræets rodnet inden udplantning.

Vanding af køkkenhaven

Mange spiselige planter og bærbuske kræver en del vand efter udplantning, så det er også en god idé at holde lidt øje med køkkenhaven hen over sommeren. Har du en stor køkkenhave, kan du gøre vandingen lidt nemmere med en siveslange eller en vippevander. Har du køkkenhaven i højbede eller på et mindre areal, kan du også klare dig med en vandkande.

Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på vandingen af planter om sommeren?

Om sommeren skal du være ekstra opmærksom på vandingen af planter, da regnmængden typisk er lav, og planterne har brug for ekstra væske for at trives i det varme vejr.

Hvad er en god tommelfingerregel for vanding af planter fra april til oktober?

En god tommelfingerregel er at vande planter 1-2 gange om ugen fra april til oktober, og justere vandingen i forhold til mængden af nedbør.

Hvornår anbefales det at vande planterne for at undgå hurtig fordampning af vandet?

Det anbefales at vande planterne om morgenen og om aftenen for at undgå hurtig fordampning af vandet, så planterne kan optage næringen effektivt.

Hvordan kan du sikre, at planter i krukker ikke tørrer ud hurtigt om sommeren?

Planter i krukker tørrer hurtigere ud om sommeren, så det er vigtigt at tjekke dem dagligt og eventuelt flytte dem i skyggen for at reducere fordampning af vandet.

Med hvilke redskaber kan du effektivt vande planter i krukker for at sikre tilstrækkelig vandforsyning?

Du kan vande planter i krukker med en almindelig haveslange, vandkande eller selvvandingskrukker, som sikrer en kontinuerlig vandforsyning til planterne.

Hvordan bør du vande en nyplantet hæk for at sikre dens trivsel?

En nyplantet hæk bør vandes rigeligt med ca. 20 liter vand pr. meter hæk med en siveslange, der vander hækken i 2-3 timer, 3 gange om ugen for effektivt vandoptag.

Hvor ofte anbefales det at vande buske, og hvilke redskaber kan gøre vandingen nemmere?

Buske bør vandes 1-2 gange om ugen afhængigt af størrelse og antal, og du kan lette vandingen med en drypvander eller en siveslange for effektiv forsyning af vand.

Hvorfor er det vigtigt at vande nyplantede træer jævnligt, og hvordan kan en vandingspose være en hjælp?

Nyplantede træer skal vandes jævnligt for at etablere et sundt rodnet, og en vandingspose kan frigive vand effektivt gennem små huller omkring træets rodnet.

Hvordan kan du gøre vandingen af køkkenhaven lettere, og hvorfor er det vigtigt at holde øje med vandingen af spiselige planter om sommeren?

Du kan gøre vandingen af køkkenhaven lettere med en siveslange eller en vippevander, og det er vigtigt at holde øje med vandingen af spiselige planter, da de kræver ekstra vand for optimal vækst.

Udplantning og pasning af japansk kirsebærUdplantning og pasning af træerUdplantning og pasning af blomsterløgSådan holder forårsblomsterne helt til sommerSådan tiltrækker du flere insekter til havenUdplantning og pasning af floksUdplantning og pasning af perlehyacintSådan laver du en evighedsbuket med tørrede blomsterUdplantning og pasning af skillaPasning af guldpalme (Dypsis lutescens)